Artikler, Hårtab

Alopecia Areata guide (2022) – Symptomer og behandling

pexels stephan seeber 1428954 1

Enhver form for sygdom kan virke ekstremt hæmmende i hverdagen og påvirke selvtillid, sociale relationer og ikke mindst det mentale helbred. I denne artikel skal vi kigge lidt nærmere på den autoimmune sygdom Alopecia Areata.

Hvad er Alopecia Areata? 

Alopecia Areata er en uforudsigelig sygdom som kan ramme alle. Tilstanden forårsager at den ramte persons hår falder ud. Både mænd og kvinder kan blive ramt af den, men mænd rammes oftere end kvinder.

Sygdommen kan opstå i alle aldre men forekommer mest hos børn og unge. 1,7% af befolkningen vil opleve at få Alopecia Areata gennem deres liv. 

Alopecia Areata eller pletskaldethed er en autoimmun sygdom. Det vil sige at kroppens immunsystem angriber dele af sig selv – i dette tilfælde vil det så være hårsækkene. En sygdom som denne kan resultere i, at at ens selvopfattelse ændrer sig fuldstændigt og dermed får en stor indvirkning på ens livskvalitet også. 

Det er derfor meget vigtigt at nævne, at skaldethed ikke skyldes nerver. Og det kan heller ikke smitte. 

Det begynder ofte med en eller få skaldede pletter på størrelse med en mønt. Gradvist vil de udvikle sig til at blive større og større. Du kan også opleve at blive ramt steder som skæg, øjenbryn og øjenlåg.

Forløbet hos forskellige personer kan se meget forskellige ud, og derfor kan det være svært at påpege præcis hvilken oplevelse den individuelle person vil få. 

Når man bliver ramt af Alopecia Areata, begynder håret som oftest at falde af i større totter ad gangen. Det kan udvikle sig til, at man mister alt håret på hovedet, og i meget sjældne tilfælde taber alt håret på kroppen også.

Hvem udvikler Alopecia Areata?

Som sagt kan skaldethed ramme alle, men ens genetik har dog indflydelse på hvorvidt man er i risiko for at udvikle det. Derfor kan det være godt at vide om en slægtning lider af Alopecia Areata, så man kan finde ud af om man selv har chancen.

Derudover forekommer skaldethed endnu oftere blandt personer, som har familiemedlemmer med autoimmune lidelser. Det kan være alt fra diabetes, lupus, gigt, sygdom i skjoldbruskkirtlen som for eksempel stofskiftesygdomme. 

Derudover kan miljømæssigt påvirkninger også have indflydelse. Dog er sammenhængen lidt usikker. 

Symptomer for skaldethed – Hvordan opdages det?

I starten kommer sygdommen normalt til udtryk som en lille skaldet plet på hovedbunden, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at det også kan forekomme på alle andre hårbærende steder på kroppen.

Over tid vil sygdommen også kunne påvirke andre dele af kroppen såsom negle som vil blive tynde, flossede og have hvide pletter og striber.

Du kan derfor holde ekstra øje, hvis du synes du taber mere hår end sædvanligt. Er der steder i hovedbunden hvor der opstår skaldede pletter? Hvis ja, så kan det muligvis være Alopecia Areata. 

Sådan diagnosticeres Alopecia Areata

I de fleste tilfælde kan skaldethed diagnosticeres ved brug af et mikro-kamera som, som kan se ned i hovedbunden på hårsækkenes aktivitet og hvilken vækstfase de befinder sig i.

Når man har Alopecia Areata vil man have fået en markant øgning af hårfollikler, som er i hvilefasen (telogen fase). Nogle hår vil blive dystrofiske og dermed nedbrydes de og knækker af. Det vil komme til udtryk i den skaldede plet som nævnt ovenfor.

Når hårtabet har varet over en længere periode, bliver hårfolliklerne mindre og dermed bliver vækstfasen (anagen fase) også kortere. 

HårvækstcyklusDog vil der i særlige tilfælde være nødvendigt at gennemføre en decideret hudbiopsi, eller blodprøver for at sikre sig at hårtabet ikke er forårsaget af en anden autoimmun sygdom.

Helbredelse af skaldethed: Hvilken behandling anbefales?

Alopecia Areata kan desværre ikke helbredes, da det er en autoimmun sygdom. Dog kan det forebygges hvis man får behandlet rigtig i tide. Så er der nemlig en chance for at håret kan vokse frem igen. 

Behandling bør igangsættes inden hårsækkene hentørres helt. Derfor er det også meget individuelt hvornår det er bedst at behandle, men som udgangspunkt skal det være så tidligt som muligt.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt du kunne have Alopecia Areata, så anbefaler vi at du får lavet en undersøgelse med et mikro-kamera. Det kan nemlig afgøre hvor mange hårsække, der er i henholdsvis hvile- og vækstfase før behandlingen startes.

Behandlingens resultat vil variere fra person til person. Den kan enten foregå som lokalbehandling såsom injektioner eller den kan være systematisk. Det kan være en idé at vente lidt med en aktiv behandling eftersom tilstanden kan gå lidt i sig selv efter en periode. 

Hvis du taber håret og søger en mild behandling, som du kan foretage derhjemme, så kan det være at Anti-Hair Loss Serum er noget for dig. Normalt kræves en 2-4 måneders behandling før håret begynder at vokse. Husk at jo før man begynder at behandle, jo større chance er der for at behandlingen har en effekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *