Når man laver produkter, som indeholder CBD får man ofte rigtig mange spørgsmål. Bl.a. “hvad er CBD egentlig?”. Mange har hørt om CBD, men føler sig ikke helt sikre i, hvad det præcis er. Oveni det hænger der en masse stigma på ordene ’CBD’, ’cannabis’, ’hemp’ osv.
Denne side er lavet for at afmystificere CBD, og give dig svar på de spørgsmål, som kan gøre at du tvivler lidt på, hvorvidt CBD er noget for dig. Det er altid vigtigt at tage stilling til hvad man putter på og i kroppen, og derfor håber vi at denne side kan hjælpe dig til at få en bedre forståelse for hvad CBD egentligt er for noget.
Hvad står CBD for?
CBD står for Cannabidiol og er en ekstrakt fra hampplanten. Når man snakker om CBD, kommer mange til at forveksle det med THC, som står for Tetrahydrocannabinol og er det, som har en psykoaktiv effekt på hjernen hos mennesker, som CBD ikke har. De to komponenter adskiller sig på flere måder, og derfor er det også vigtigt, at man ser dem som to separate ekstrakter, som ikke nødvendigvis behøver at optræde sammen.
Hvordan virker CBD?
Grunden til at CBD er så effektivt på den menneskelige krop, er fordi vi naturligt har noget der hedder det endocannabinoide system (ECS) og endocannabinoider. CBD svarer til kroppens egne endocannabinoider. Det er derfor at CBD kan interagere med vores krop via ECS.
Det endocannabinoide system regulerer blandt andet immunforsvaret, forbrændingen, søvnen, fertiliteten og kroppens reaktioner på eksterne faktorer.
ECS er sammensat af cannabinoide receptorer, enzymer og endocannabinoider, som hele tiden interagerer med hinanden. Det kan beskrives som et intercellulært kommunikationssystem indeni kroppen. Det findes i hjernen og huden samt i andre kropsvæv og organer. Det er ansvarligt for at transportere kommunikation mellem hjernen og forskellige celler i kroppen.
ECS kan enten stimulere eller undertrykke immunforsvaret, alt afhængig af hvad der er brug for, for at få kroppen tilbage i balance. Denne balance er også kaldet homøostase – dermed kan det også blive forbundet med autoimmune sygdomme.
Hvis nogle af elementerne i homøostase forandrer sig, f.eks. vand, sukker, temperaturer eller ioner i kroppen, så skal ECS kommunikere det til hjernen. Hvis ikke det sker, kan kropslige processer komme ud af balance, og man kan blive syg.
Hvad har CBD så med det at gøre, spørger du nok. Som indikeret i navnet, ’endo’, så bliver endocannabinoider naturligt produceret i kroppen. Produktionen af endocannabinoiderne kan blive forstyrret grundet forskellige livsstilsfaktorer. Når endocannabinoidsystemet er påvirket, fungerer kommunikationen mellem vores celler og hjernen ikke optimalt. Dette kan forårsage defekt i organerne.
I sådanne tilfælde kan phytocannabinoider, cannabinoider produceret udenfor kroppen (CBD), gå ind og hjælpe med den korrekte kommunikation mellem systemerne i din krop. CBD kan interagere med receptorerne præcis ligesom endocannabinoider. Ved at gøre det støtter CBD kroppen i at oprette balance (homøostase) igen. Det betyder at CBD ikke kun arbejder med dine symptomer, men helt nede på systemniveau i kroppen.
Hvad hjælper CBD på?
CBD har en indvirkning på stress og smerter, og kan derfor være en stor hjælp for dig som gerne vil slappe mere af i kroppen. Brugen af CBD er en måde hvorpå du kan arbejde med kroppens naturlige systemer og dermed går det ind og hjælper på mere end bare dine symptomer.
Som tidligere nævnt kommunikerer CBD sammen med vores endocannabinoide system (ECS). Systemet har indflydelse på en lang række faktorer i kroppen, heriblandt immunforsvaret. Dermed kan CBD have en positiv påvirkning på blandt andet autoimmune sygdomme.
Hvad er CBD-isolat?
Der findes 3 forskellige versioner af CBD – fuldspektret, bredspektret og isolat. Et fuldspektret CBD-produkt er det mindst forarbejdede produkt og indeholder alle de fytokemikalier, der naturligt findes i hampplanten, herunder æteriske olier, terpener og andre cannabinoider, såsom cannabinol. Fuldspektret CBD indeholder dermed også en mængde THC. Cannabis Sativa L. planten må max indeholde 0,2%, men dette er ikke ens betydende af de færdige produkter må indeholde den mængde.
Snakker vi om bredspektret CBD, så indeholder det også flere forskellige cannabinoider og fytokemikalier. Dog vil man typisk se at bredsprektret CBD ikke indeholder sporbare mængder af tetrahydrocannabinol (THC).
Til sidst er CBD isolat, som er CBD kan være i form af krystaller. Krystallerne har alle fordelene vi kender ved CBD, men dog ingen sporbare mængder af THC.
Hvordan er CBD anderledes en cannabis?
Når de fleste hører ordet cannabis, forbinder de det med den del af planten, som nogle bruger rekreativt. Dog er det også en betegnelse for planten i sig selv. Cannabis Sativa L. planten er en af hamp plantearterne og den kommer oprindeligt fra central- og sydøst Asien. Det er generelt et ord som er stigmatiseret og derfor dømmer mange hurtigt når de hører ordet, uden helt at vide hvad der er tale om.
Cannabis er måske egentlig den bredeste betegnelse, fordi det både kan indeholde snakken om medicinsk cannabis, rekreativ cannabis, CBD, THC, planten i sig selv etc.
CBD har de seneste år fået en mere fremtræden plads i medier, hvilket også har resulteret i at flere brands indenfor bl.a. hudpleje er begyndt at lave produkter med indhold af CBD. Dog betyder det ikke at det diverse hudplejeprodukter indeholde faktisk CBD, så hvis man er ude efter dets mange fordele og egenskaber, så skal man sikre sig hvilken kvalitet CBD er, hvor den kommer fra og hvordan den er behandlet. CBD er en forkortelse for cannabidiol og er den anden mest udbredte ingrediens i cannabisplanten.
Hamp er en betegnelse for Cannabis Sativa L. planten. Man kan egentlig sige, at det er den mere uformelle måde at sige det på. Det som bliver brugt i folkemunde.
THC (Tetrahydrocannabinol) er et af de komponenter som cannabisplanten indeholder. Det er psykoaktivt, hvilket betyder at man bliver psykisk påvirket, hvis det kommer ind i kroppen.
Bliver man høj af CBD?
For at gøre det helt klart, så kan CBD ikke gøre dig høj. Det er THC, som kan det. Derfor skal du ikke være bekymret for produkter, som indeholder CBD. Det har ingen psykoaktiv effekt og er derfor noget du ikke vil kunne mærke en sådan effekt af.
Det er vigtigt at man adskiller CBD og THC, for selvom de kan optræde sammen, er det langt fra i de fleste tilfælde at de gør det. Det vil altså sige at du sagtens kan støde på CBD uden at THC også er til stede i et givent produkt.
Er CBD lovligt?
CBD er lovligt i Danmark og derfor kan du frit købe produkter som indeholder CBD, hvis du befinder dig her i landet. Undtagen orale produkter da det er ulovligt at sælge nogen form for piller eller andet som skal indtages oralt med indhold af CBD.
Selvom de fleste produkter med CBD er lovlige, er der lovgivning på området for at sikre hensigtsmæssig kommunikation og brug. Det ændrer sig dog hele tiden og er meget forskelligt fra land til land.
I nogle lande skal produkter med CBD f.eks. klassificeres som medicin, mens at man i andre lande godt må markedsføre det som et kosttilskud. Det hele afhænger af hvor i verden du befinder dig. Nogle steder kan det købes overalt, mens det kun kan købes på apoteket i andre. Og så er der også nogle lande, hvor det stadig er ulovligt. Men i Danmark er det altså tilladt at bruge, så længe producenten overholder den gældende lovgivning.
Derfor er det også vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad for en virksomhed du køber dine produkter fra. Kan de bevise at de tager lovgivningen seriøst? Bruger de ingredienser af høj kvalitet? Markedsfører de sig indenfor loven? Har du tillid til virksomheden? Sikrer de kvaliteten og sikkerheden af produktet for dig som forbruger? Det er alle sammen vigtige spørgsmål at tage stilling til.
Vi anbefaler altid at du tjekker lovgivningen i det givne land du befinder dig i, og ellers kan det være en god idé at spørge din læge til råds.
Naturlig vs. kunstigt fremstillet CBD
Når man køber et produkt med CBD, er det højst sandsynligt fordi man har nogle forventninger til, hvordan det skal hjælpe på et symptom man har i kroppen. Derfor er det igen vigtigt at pointere, at du skal sørge for at gøre din egen research, før du vælger et produkt eller brand at handle hos. Det er nemlig ikke alle som er testede og har dokumenteret effekt.
CBD produkter kan tage flere forskellige former. Desuden kan det også fremstilles syntetisk i et laboratorium. Det betyder altså at det ikke er udvundet fra cannabis-planten.
De undersøgelser som er foretaget hvor phyto-cannabinoider har en positiv virkning på kroppens Endocannabinoide system er bygget på studier, hvor man har testet naturlig CBD. Altså CBD som kommer fra cannabisplanten. Læser du lidt dybere ind i et brands produktionsmetoder, vil du ofte kunne finde svaret på om hvorvidt virksomheden bruger den ene eller den anden form for CBD.
Hvorfor skal du vælge et produkt med CBD?
At vælge en form for behandling er meget personligt, og derfor er det kun dig som ved, hvad der er rigtigt for dig. Dog prøver rigtig mange patienter og folk som lider af forskellige tilstande, som regel en del forskellige behandlinger af inden de finder den rigtige og mest effektive behandlingsform.
Mange former for behandling resulterer i bivirkninger og nogle af dem kan virke hæmmende i hverdagen. Derfor er der også et stigende behov for at prøve nogle mere naturlige former for behandling – heriblandt CBD. Det er vigtigt at nævne at hvis du mistænker nogen form for sygdom, så skal du kontakte din læge.
Husk altid!
Som forbruger er det vigtigt at du sætter dig ind i, hvad du kommer på og ind i din krop. CBD-markedet er en jungle og det kan være rigtigt svært at danne sig et overblik. Men det forstærker egentlig bare argumentet om, vigtigheden i at undersøge de brands du er interesseret i.